Målet

Virkeligheden er at vi lever i et samfund som producerer knaphed og mangel. Konsekvensen af denne mangel er at mennesker må opføre sig på selvbevarende måder, selv hvis det betyder at de må snyde og stjæle for at opnå deres mål. Vores forskning konkluderer at mangel og knaphed er en af de mest fundamentale årsager til unormal skadende eller destruktiv adfærd og også komplekse former for neuroser. Et statistisk overblik over stofmisbrug, kriminalitet og indespærring viser at fattigdom og usunde sociale omstændigheder tit ligger til grund for dem som havner i sådanne aktiviteter.

Adfærd

Mennesker er hverken gode eller onde. De er løbende, altid forandrende sammensætninger af de erfaringer de har oplevet og det miljø de befinder sig i. "Kvaliteten" af mennesker (hvis sådan en målbarhed eksisterer) er direkte forbundet til opfostringen og dermed og også værdisystemet de er blevet vænnet til. Denne simple virkelighed er blevet groft overset og nutidens mennesker tænker primitivt at konkurrence, grådighed og korruption er naturlige elementer af menneskelig adfærd og at vi derfor bliver nødt til at have fængsler, politi og dermed et hierarki af forskellig kontrol til at tage sig af disse "tendenser". Dette er fuldstændigt ulogisk og falskt.

Faktum er, at for at vi kan ændre vores nuværende virkelighed fundamentalt, til det bedre, bliver vi nødt til at starte med at tage fat i kerneårsagerne til vores problemer. Vores nuværende samfunds system for afstraffelse er forældet, inhumant og uproduktivt. Når en seriemorder bliver fanget og sat i fængsel vil de fleste hoppe op og ned af glæde. Dette er helt bagvendt. I et virkelig fornuftigt samfund ville man i stedet undersøge dette menneske og forsøge at forstå grundende til dets voldelige opførsel. Denne information ville så blive sendt videre til en forskningsafdeling som så ville forsøge at forhindre at de grundomstændigheder, der har medført den voldelige adfærd, forekommer, gennem undervisning og læring.

Det er tid til at begynde en ny social tilgang som er opdateret og justeret til vores nutidige viden. Desværre, er samfundet i dag stadig baseret på forældede, overtroiske tilbøjeligheder og løsninger.

Det er også vigtigt at pointere at der ikke er nogen utopier eller slutninger. Alt bevismateriale peger mod konstant forandring på alle niveauer. Altså, er det vores personlige handlinger, der hver dag i vores liv former og holder vores sociale systemer på plads. Paradoksalt set, er de systemer også vores miljømæssige indflydelser som skaber vores perspektiver, meninger og holdninger. Derfor vil sand forandring ikke komme kun fra at justere dine personlige meninger og forståelse, men også fra at forandre de sociale strukturer der har direkte indflydelse på disse meninger og denne forståelse.

Elite magtsystemerne er i det lange løb, berørt meget lidt af traditionelle protester og politiske bevægelser. Vi må overgå disse metoder og arbejde med et værktøj der er langt mere effektivt. Vi vil stoppe med at støtte systemet, mens vi konstant promoverer viden, fred, forening og barmhjertighed. Vi kan ikke "bekæmpe systemet". Had, vrede og "krigsmentaliteten" er fejlagtige midler for forandring, fordi de vedligeholder brugen af de samme værktøjer som de korrupte, etablerede magtsystemer bruger til at opretholde kontrol og autoritet.

Forvrængningen og lammelsen

Når vi forstår at alle systemer er fremspirende, dvs. vil undergå konstant forandring, sammen med forståelsen af virkeligheden at vi alle er symbiotisk forbundet til naturen og hinanden på de mest simple men alligevel mest dybdegående måder, at vores livs integritet og sikkerhed kun er så høj som resten af samfundets, ser vi hvor forvrænget og bagvendt vores nuværende sociale system er og hvordan deres bevarelse i meget stor grad kommer fra ustabiliteten i vores samfund. For eksempel, det monetære system, som i lang tid har skønnes at være en positiv ting ved vores samfund fordi det påstår at producere formål og incitament og dermed fremskridt. I virkeligheden er det monetære system et instrument for inddeling og totalitær kontrol. Det er den ultimative form for "opsplit og erobrer", fordi dets kerne formoder, at (1) vi må kæmpe mod hinanden for kunne overleve og at (2) mennesker bliver nødt til at have et formål i form af belønninger for at gøre noget som helst meningsfuldt.

For nummer 1 (vi må bekæmpe hinanden for at overleve), kan vi se at dette karaktertræk "konkurrence" i systemet garanterer korruption på alle niveauer fordi præmissen er "os mod dem". Mange mener at "det frie marked" er godt, men at det er korrupt i dag på grund af dårlig politik, favorisering osv. De formoder at hvis et "rent" frit marked forekom, ville det hele være i orden. Dette er falsk, fordi det der ses i dag ER det fire marked, med alle dens differentielle fordele og korruption. Ingen love ville nogen sinde kunne stoppe insider trading, hemmelige aftaler, monopol, arbejdsmisbrug, forurening, planlagt forældelse o. lign. Dette er hvad et konkurrence baseret system producerer uden undtagelse, fordi det er baseret på præmissen om at udnytte andre for profit. Punktum.

Vi må påbegynde overgangen ud af disse undertrykkede idealer og bevæge os mod et system som er designet til at støtte mennesker, ikke tvinge dem til at kæmpe mod hinanden for at overleve. For nummer 2 (mennesker bliver nødt til at have et formål i form af en eller anden form for belønning for at gøre noget som helst meningsfuldt), kan vi slutte os at dette er et meget sørgeligt, utroligt negativt perspektiv på mennesker generelt. At antage at et menneske bliver nødt til at blive "strukturelt motiveret" og dermed "tvunget" for kunne gøre noget konstruktivt er absurd. Tænk tilbage til da du var et barn og ikke havde nogen ide om hvad penge over hovedet var. Du legede, var nysgerrig og gjorde mange ting. Hvorfor? Fordi du ville og havde lyst. I vores nuværende system forsvinder denne nysgerrighed og selvmotivation desværre med tiden, da de er tvunget til at tilpasse sig til det specialiserede, næsten prædefinerede arbejdssystem for at kunne overleve. Dette skaber ofte et naturligt oprør inde i dem på grund af det påtvungne ansvar og det er sådan vi opfandt fritids- og arbejdsadskillelsen. Den dovenskab der antages at eksistere af det monetære systems fortalere (som desuden påstår at det skaber formål og incitament), forstår ikke dette. I et fornuftigt og sundt samfund ville folk følge deres naturlige tilbøjeligheder og arbejde på at bidrage til samfundet, ikke fordi de bliver betalt for det, men fordi de er bevidste om at hvis de bidrager, hjælper det i sidste ende dem selv lige så meget som alle andre. Det er denne forstærkede bevidsthed vi håber på at kunne kommunikere. Din belønning for at bidrage til samfundet er det samfunds velstand og sundhed, som i sidste ende vil forstærke din velstand og sundhed.

Hvis vi putter tingende i perspektiv ser vi at det er vigtigt at forstå at vores verden og virkelighed i øjeblikket, unægteligt, bliver administreret og kontrolleret af en lille gruppe dominante mennesker i høje positioner i de institutioner som er mest dominante, de forretningsmæssige og de finansielle aspekter af samfundet. Den etablerede regering er en tandem med indflydelse og magt bestående af virksomheder og banker. Livsnerven er penge, som rent faktisk er en illusion der nu har megen lille relevans til samfundet og rent faktisk eksisterer som et instrument for manipulation, socialinddeling som også garanterer elitisme og krig.

Samtidigt bliver mennesker opfostret til at tro på at "at have ret" er hvad der gør dem værdigfulde som mennesker. Denne status "at have ret" er direkte relateret til samfundets værdier, derfor bliver dem, som har accepteret og som støtter det nuværende sociale system, opfattet som normale, mens dem, som er uenige, bliver opfattet som unormale eller laverestående. Lige meget om det er dette dogme af unik social tradition, eller tilpasningen til en verdensomspændende religion, er fundamentet det samme: Intellektuel Materialisme. Når vi forstår at viden og dermed vores institutioner konstant udvikler sig, ser vi at hvilket som helst trossystem som påstår at "vide" noget, uden at tillade kritisk debat er et fejlagtigt perspektiv. Religion, med dets fundament i tro, er kongen af denne forvrængning, da den påstår at vide noget definitivt om de mest komplekse og flygtige emner som så menneskets oprindelse og det er simpelthen ikke muligt i et fremspirende, konstant forandrende univers. Når det er sagt, er det dermed forstået at, lige så farlige som de etablerede magtstrukturer, er mennesker som er blevet vænnet til komplet at acceptere den statiske forståelse som disse systemer påskønner og opfordrer dem til. De bliver dermed til "selvudnævnte vogtere af den statiske nutid". Dette gælder for alle systemer, især politiske, finansielle og religiøse systemer. Da folks identiteter er blevet knyttet til de institutioner de lever under, så som religion, nationalitet, forretning osv., er det tit svært for dem at acceptere forandring, fordi deres identiteter er blevet sammensmeltet med de ideologier som er blevet pålagt dem. Derfor forsøger de at vedligeholde og bevare de institutioner der er en del af deres identitet for at vedligeholde deres personlige integritet og fordi de frygter at hvis de kender sig selv mindre, er de muligvis i stand til mindre. Vi må afslutte denne onde cirkel for den lammer vores udvikling, ikke kun som individer, men også som samfund.

Sandhed og overgang

Lige så snart vi forstår at vores personlige eksistens integritet er direkte knyttet til jordens, alt livs og alle menneskers integritet, forstår vi at vores fremtidige retning sådan set er prædefineret for os. Når vi anerkender at det er videnskab, teknologi og dermed menneskelig kreativitet der forsager udvikling og dermed forbedring, er vi i stand til at se hvad vores egentlige prioriter for social og personlig udvikling bør være. Dermed ser vi også at religion, politik og det penge/konkurrencebaserede arbejdssystem er en forældet form for social operation, hvilket vi må anerkende og overkomme. Vores mål er at opnå et system som opererer uden penge, politik, mens overtro langsomt bliver erstattet af uddannelse og viden. Det er ikke rigtigt af en person at fortælle en anden person hvad man bør tro på, fordi intet menneske har en fuldkommen forståelse af noget. Hvis vi derimod retter vores opmærksomhed mod naturen og de naturlige livsprocesser, ser vi hvordan vi kan tilpasse os med naturen og vores fremtidsretning bliver klarere. For eksempel er der mange mennesker der er bekymret for overbefolkning på planeten, mens uhyggelige kommentarer fra tyranniske figurer, så som Henry Kissinger, påstår at en eller anden form for "reduktion" er nødvendig. Det er selvfølgelig meget uhyggeligt, men det egentlige spørgsmål forbliver: Er overbefolkning er problem? Svaret er, at fra et videnskabeligt perspektiv kan jorden klare mange mange flere mennesker, hvis det var nødvendigt, når teknologien udnyttes ordentligt. 70% af vores planet er dækket af vand og byer under vandet (et af mange projekter af Jacque Fresco) er det næste skridt. Uddannelse om livets drift og natur vil informere mennesker om konsekvenserne af deres reproduktive interesser og befolkningstallet vil gradvist blive stabiliseret når folk begynder at forstå deres relation til planeten og dens bæredygtighed.

I virkeligheden, er den eneste sande "regering" der overhovedet kan eksistere, jorden og dens ressourcer. Derfra kan alle muligheder vurderes. Det er derfor at en intellektuel forening af alle lande er nødvendig, fordi den væsentligste information, vi som art kan have, er et højdetaljeret overblik over hvad vi har på denne planet. Ligesom du ville undersøge et stykke land for dets forhold for at kunne se hvad du kunne gro på det. Dette bliver nødt til at ske med vores planet for at kunne optimere hvad vi er i stand til som art, ressourcemæssigt.

Der er selvfølgeligt mange der overvejer de ovennævnte ideer som spørger:
"Hvordan kan vi gøre alt dette når vi overveje de forvrængede værdisystemer der er der lige nu?". "Hvordan opnår vi en sådan overgang?". Dette er selvfølgelig et meget svært spørgsmål. Svaret er: Vi må starte et eller andet sted. Der er meget en enkel person eller gruppe af personer kan udrette der kan hjælpe med at realisere denne vision. Det vigtigste skridt er uddannelse.

Den 15. Marts 2009, (eller ZDAY, som det blev kaldt i 2008) vil være en verdensomspændende handlingsdag hvor det er meningen at der skal spredes bevidsthed om den sociologiske retning. Vores håb er at have regionale møder i så mange byer, stater og lande som muligt. Vi håber at vi kan bidrage materialer på så mange sprog som muligt, samtidigt med at vi forsøger på at hjælpe hver eneste gruppe der støtter vores interesser. Vi vil aldrig spørge efter penge. Vi er for at hjælpe, fordi vi forstår en central sandhed, der har været fortabt i alt for lang tid:
Nu mere du giver, nu mere får du.

Mange tak for din hjælp.